Pædagog til Østerfælled Børnehus
Bliv en del af et børnehus, hvor faglighed og psykologisk tryghed faktisk virker.
Er du træt af fine ord uden handling? Så læs videre.
I Østerfælled Børnehus har vi skabt en hverdag, hvor høj faglighed, stærkt kollegaskab og psykologisk tryghed ikke er noget, vi kun taler om – men noget, vi praktiserer konsekvent.
Vi søger en pædagog, der vil være en del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen, tør udfordre hinanden og hele tiden udvikler vores praksis.
Hos os får du et arbejdsmiljø, hvor
- vi tager fælles ansvar – og hjælper hinanden i mål
- faglig uenighed er en styrke, ikke et problem
- vi taler åbent om fejl og bruger dem aktivt til læring
- din faglighed bliver set, brugt og udfordret.
Det er ikke bare vores egen oplevelse – en anonym trivselsmåling bekræfter det. Og vi er ikke færdige endnu.
En arbejdsplads med retning (ikke tilfældigheder)
Hos os arbejder vi målrettet og ambitiøst med
- en tydelig pædagogisk retning og høj kvalitet i hverdagen
- sensitivitet i mødeøjeblikke og et børnesyn præget af nysgerrighed og nærvær
- reel forberedelsestid med fokus på refleksion, evaluering og afprøvning
- video som aktivt redskab til faglig udvikling
- sanseintegration og bevidst voksenpositionering
- et tæt, respektfuldt og professionelt forældresamarbejde.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og kan genkende dig selv i, at du
- brænder for arbejdet med børnehavebørn
- er tydelig, nærværende og stærk i relationer
- kan skabe struktur – også når hverdagen er kompleks
- tager ansvar for fællesskabet og den faglige retning
- kommunikerer klart og professionelt.
Kort om os
Østerfælled Børnehus er en selvejende institution på Østerbro med 110 børn samt en udflytterbørnehave i Nordsjælland med 52 børn.
Tilsynsrapport og trivselsmåling fra 2026 peger på høj pædagogisk kvalitet og et sundt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt med opstart den 1. juli 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Nysgerrig?
Du er meget velkommen til et uformelt besøg. Kontakt leder Anders Menghini på 24 89 00 69 eller 82 56 25 19.
Søg via linket senest søndag den 24. maj 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.