Børnehuset Bella søger pædagogmedhjælpere/flyvere
Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på samarbejde, faglighed og fælles ansvar?
Børnehuset Bella søger engagerede pædagogmedhjælpere, der ser børn som unikke og ligeværdige – og som forstår legens betydning for børns dannelse, udvikling og læring.
Hvorfor vælge os?
Hos os bliver du en del af et velfungerende hus med høj trivsel. Vi har mange uddannede pædagoger og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor du sammen med dine kolleger får reel indflydelse på både hverdagen og den pædagogiske praksis.
Med to pædagogiske ledere er vi tæt på praksis og den faglige udvikling. Vi prioriterer en god opstart, så du kommer trygt ind i jobbet, og du får en opfølgende samtale inden for dine første tre måneder.
Vi arbejder med en musik- og dramaprofil, men du behøver ikke være musiker eller skuespiller. Det vigtigste er, at du kan være med til at skabe inspirerende legerammer, hvor “som om”-universer opstår. Gennem rollelege og dramalege styrker vi børnenes legekompetencer og understøtter inkluderende fællesskaber. Drama tager afsæt i de samme elementer som børns leg – rum, figur, fabel og tid.
Vi søger pædagogmedhjælpere, der
- er omsorgsfulde og kan skabe nære relationer til børnene
- kan fordybe sig i samspillet med børnene
- ser legen som central og aktivt deltager i at udvikle børnenes lege
- arbejder inkluderende og understøtter børnenes legefællesskaber
- er nysgerrig på egen faglighed og ønsker at udvikle sig sammen med kolleger
- udviser engagement og bidrager positivt til samarbejdet
- tager ansvar og indgår aktivt i arbejdsfællesskabet
- er fleksible og kan arbejde på tværs af stuer og afdelinger
- trives med en varieret hverdag
Hvem er vi?
Institutionen er en del af Amager Klynge J, som består af tre nyere institutioner i Ørestad. I klyngen arbejder vi sammen på tværs om forskellige faglige områder.
Hos os bliver du også en del af et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder tæt og godt sammen. Alle medarbejdere hos os er opsat på at skabe den allerbedste daginstitution, og det smitter af på stemningen i huset. Vi håber derfor, du kan se dig selv som en del af et godt hold, der ser masser af muligheder i de udfordringer, vi møder undervejs.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi håber, at du kan starte den 1. juli 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om vores børnehus, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Amina Garmiani på 30 35 99 84.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante bilag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 12. maj 2026